Round logo white

Events &
Totalløsninger

Vi har igennem mange år samlet viden og erfaring omkring planlægning, håndtering & afvikling af totalevents. Du kan derfor trygt overlade alt det praktiske til os, hvis du hellere vil læne dig tilbage og nyde festen eller arrangementet.

I Køkkenpiraterne laver vi derfor gerne en totalløsning for dig, hvor vi varetager de opgaver du helst ser udliciteret. Nedenfor finder du til inspiration et indblik i vores evner indenfor eventplanlægning & afvikling!   

 

Privat sommerfest i silkeborg

I foråret 2022 blev vi kontaktet af et privat par der gerne ville gøre lidt ekstra ud af 2×50 års fødselsdag. I helt unikke omgivelser på parrets privatgrund i Silkeborg satte vi os for at skabe en festival stemning hvor vi i samarbejde med parret foretog opsætning af telte, lounge områder, bar og madboder. 

Vi assisterede i projektering og planlægningen af festen og stod for den fulde afvikling på dagen, heriblandt en bar-løsning, kun med afregning af det reelle forbrug, fadølsanlæg, kølefaciliteter & levering af flotte plastglas matchende anledningen. Vores personale servicerede gæsterne med et varieret udvalg af streetfood, serveret over 12 festlige sommerglade timer.

BoConcepts 70 års jubilæum

I 2022 fik KøkkenPiraterne den ære at planlægge og afvikle BoConcepts 70 års jubilæumsfest. En opgave vi påtog os med stor respekt for virksomhedens ønsker og deres DNA. Vi håndterede alt fra udarbejdelse af invitationer, registering af tilmeldte, booking af busser og dermed transport til og fra festen.

Vi omdannede en lagerhal med dekorationer, interiør og belysning fra 5 forskellige kontinenter og lod gæsterne besøge hvert af dem igennem både forret, hovedret & dessert, betjent og serviceret af KøkkenPiraternes personale.

Til at underholde gæsterne stod vi for booking af både DJ, tryllekunstner/komiker show og live band. Hertil havde vi fyldt baren med diverse cocktails og erfarne bartendere. Aftenen sluttede naturligvis af med et måltid serveret fra en af vores foodtrucks. 

Family Day hos Actona company

Vi har flere gange haft fornøjelsen af at give en streetfoodoplevelse i Holstebro hos Actona Company og da de en dag i sommeren 2022 skulle afholde “Family Day” for de ansatte og deres familier, fik vi endnu engang lov at byde ind på opgaven.

700 personer var denne dag inviteret til forskellige aktiviteter, rundvisning i selskabet og anden underholdning. Vi assisterede med etablering af udendørs miljøer, og stod klar med 3 mad koncepter med fokus på småretter og hapsere, så der blev mulighed for at smage lidt forskelligt.  En god firmadag med en oplevelse ud over det sædvanlige. 

Er du også på udkig efter en totalløsning?
kontakt os og lad os se på muligheden sammen

Tlf. 7060 5512 / mail: info@kokkenpiraterne.dk