PRIVAT SOMMERFEST

I foråret 2022 blev vi kontaktet af et privat par der gerne ville gøre lidt ekstra ud af 2×50 års fødselsdag. I helt unikke omgivelser på parrets privatgrund i Silkeborg satte vi os for at skabe en festival stemning hvor vi i samarbejde med parret foretog opsætning af telte, lounge områder, bar og madboder.

Vi assisterede i projektering og planlægningen af festen og stod for den fulde afvikling på dagen, heriblandt en bar-løsning, kun med afregning af det reelle forbrug, fadølsanlæg, kølefaciliteter & levering af flotte plastglas matchende anledningen. Vores personale servicerede gæsterne med et varieret udvalg af streetfood, serveret over 12 festlige sommerglade timer.

FAMILY DAY HOS ACTONA

Vi har flere gange haft fornøjelsen af at give en streetfoodoplevelse i Holstebro hos Actona Company og da de en dag i sommeren 2022 skulle afholde “Family Day” for de ansatte og deres familier, fik vi endnu engang lov at byde ind på opgaven.

700 personer var denne dag inviteret til forskellige aktiviteter, rundvisning i selskabet og anden underholdning. Vi assisterede med etablering af udendørs miljøer, og stod klar med 3 mad koncepter med fokus på småretter og hapsere, så der blev mulighed for at smage lidt forskelligt.  En god firmadag med en oplevelse ud over det sædvanlige.